Aprilsolskindskulde

Védís, en ung, enlig mor, mister pludseligt sin far, og Aprilsolskinskulde følger hende gennem sorgen; den beskriver kærligheden, der kommer næsten lige så uventet som tabet af faren, og den begyndende rejse ind i et mentalt forvrænget univers - alt sammen i ét evighedsøjeblik. Elísabet Jökulsdóttir giver Reykjavik og byens indbyggere et særligt skær gennem sin originale og særprægede stil, som i Aprilsolskinskulde er glasklar og dyb, præget af lyrisk frihed og bevægelighed. Hun forstår at give husene liv og ånde, som var de et levende landskab; selv mellemrummene imellem dem får liv.

Hvad sker der mellem mennesker, når ordene svigter? Mister deres betydning? Når forbindelsen til sproget brister, hvad gør man så? -... for verden ville ikke eksistere, hvis det ikke var for ordenes betydning, den ville smuldre, og så kan mennesket ikke leve i den- står der i bogen.