Efter naturen er et essay, som gennem læsning af billedkunst søger en æstetisk vision for oplevelsen af kunst og litteratur.
Gennem læsningen af en række kunstværker fra Glyptotekets samling trækker Josefine Klougart forbindelseslinjer op mellem kunsten og litteraturen og reflekterer over spørgsmålet om, hvad det er for en erkendelsesform, æstetikken repræsenterer.
I krisetider, som den vi lever i i dag, opstår ofte den drøm, at kunsten og litteraturen skal komme os til undsætning (
) Kunsten skal tage stilling, udmønte en form for etik, betyde noget, og i sidste ende virke, det vil sige skabe forandring i den konkrete verden.
Efter naturen diskuterer, hvordan kunsten og litteraturen kan være politisk og hvilke fordringer, man egentligt kan stille til den.
