Flair er digte om at være hjælper og om hjælperarbejde, om omsorg som lønarbejde. Den handler konkret om relationen mellem hjælperen Sandra og de syge og/eller handicappede personer, som hun arbejder med, og hvordan den relation bliver nødt til at være specifik, hvis hun skal kunne udføre sit arbejde.
Med andre ord at hun som hjælper, hvis hun skal forstå det enkelte menneske og oprette den nødvendige tillidsfulde kommunikation, ikke kan blive i en generel forståelse af den handicappede, den syge. Tværtimod må hun tålmodigt lære at kende de komplekse og ofte skiftende individuelle fysiske og psykiske behov, som kendetegner de mennesker, hun arbejder med. For gør hun ikke det, er hun simpelthen ikke i stand til at hjælpe dem på den måde, de har brug for.
Men arbejdet besværes, som også sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, lærere og andres arbejde gør det, af arbejdsvilkår, som aldrig er optimale.
