Vi er konfronteret med en underlig opløsning i slow motion, hvor tidligere visheder krakelerer og begynder at falde fra hinanden uden rigtigt at blive erstattet af noget nyt. Den neoliberale ordens ideologiske dominans er brudt, men de lokale ledere har ikke opdaget det og formår kun med stort besvær at tilpasse sig den nye situation.
Donald Trump er en midlertidig løsning, der ganske vist lover at fortsætte dele af det neoliberale program, men samtidig skruer op for en racistisk og utvetydigt fascistisk dimension, der søger at genetablere en fiktiv tidligere storhed, hvor den hvide mand herskede ubestridt.
Trumps racisme, misogyni og islamofobi er ingredienser i en senkapitalistisk fascisme, der tager form af ultranationalisme, systematisk løgn og angreb på mainstreampressen og mobilisering af et indigneret hvidt småborgerskab.
