En opdragelse som begynder før fødselen... Ja, fordi den egentlige opdragelse af barnet er en ubevidst opdragelse. Barnet er ikke et lille dyr, som man først begynder at dressere når det er gammelt nok. Det er en sjæl, som moderen, mens hun endnu bærer det hos sig, kan virke gunstigt ind på gennem sine tanker, sine følelser og sin harmoniske livsførelse. Denne påvirkning, som på en måde er en slags magisk essens, må fortsætte med at virke ind på spædbarnet, og det er derfor nødvendigt at forældrene ved, i hvilken grad barnet er følsomt over for den atmosfære som omgiver det. Det er visselig ved at være forbilleder, at forældre og lærere skal udføre deres opdragergerning, for barnet bliver meget stærkere præget af voksnes måde at være og handle på, end af de råd og den lærdom man en gang imellem giver dem. Denne ubevidste opdragelse af barnet kræver derfor en meget høj bevidsthed fra opdragernes side. Omraam Mikhael Aivanhov (1900-1986) er født i Bulgarien. I 1937 kom han til Frankrig, og det var her han hovedsagelig levede og lærte. Det man straks fra første færd bliver slået af i mesterens værk, er den mangfoldighed af aspekter, hvorunder han fremstiller én og samme sag: Mennesket og dets vej mod fuldkommenhed. Hvilket emne der end er på tale, behandles det ufravigeligt med henblik på, at det skul kunne bruges i praksis af den der gerne vil forstå sig selv hedre og leve sit liv på en bedre måde.
