En klassiker og bestseller inden for sorg- og dødsforskning, der kommer i en fornyet udgave. Med denne bog brød forfatteren det tabu om døden, der hidtil havde præget den vestlige verden.
Bogen bygger på over 200 samtaler med uhelbredeligt syge, og ved hjælp af sin kendte teori om de fem sorgstadier fornægtelse, vrede, forhandling, depression og accept giver forfatteren en dybdegående beskrivelse af, hvor gennemgribende døden påvirker både den døende, sundhedspersonale omkring den døende og den døendes familie. Men samtidig giver forfatteren lindring og ind gyder endda håb til alle, der er involveret, og minder os om, at menneskeligt tab og sorg er en del af vores eksistens.
Med denne nye udgivelse, der har fået titlen Døden og den døende fra fornægtelse til accept, markeres forfatterens store betydning og gives samtidig nye læsere mulighed for at stifte bekendtskab med hendes stadig meget aktuelle og relevante perspektiver på døden og den døendes værdighed.