Vi har en stigende stressepidemi, og alligevel bliver vi hovedløst ved med at gøre mere af det samme, som tydeligvis ikke virker. En af årsagerne til, at vi står med en epidemi uden kur, er, at vores forståelse af stress er forsimplet. Vi betragter stress som en uligevægtstilstand, der rammer den stressramte, og vi tror, at den rigtige behandling altid er at hjælpe den stressramte med at etablere ny ligevægt. Det fører alt for ofte til overfladisk symptombehandling.I stedet skal vi forstå, at stress er komplekst. Stress opstår ikke i den stressramte, men skyldes forhold i rammerne for arbejdet og mangel på mening i arbejdet. Det er her, behandlingen skal sættes ind. Hvis vi skal finde dybe løsninger på stress, må vi forstå, at mennesker er forskellige. De arbejdsopgaver, de løser, er forskellige. Den ramme, der understøtter én person, der skal løse én slags opgave, kan være stressfremkaldende for en anden person, der skal løse en anden slags opgave.
