Etienne Wenger er i Danmark nok mest kendt for sit samarbejde med Jean Lave, bl.a. omkring bogen Situeret læring, der udkom på Hans Reitzels Forlag i 2003. I Praksisfællesskaber går Etienne Wenger et skridt videre og giver sit bud på en egentlig, systematisk læringsteori. Hans hovedsynspunkt er, at læring ikke blot er en kognitiv, individuel proces, men nok så meget sker i samspil med andre i konkrete praksissituationer. Bogen beskæftiger sig primært med det praksisfællesskab, der udspiller sig på arbejdspladsen: men også de mange andre livssammenhænge, den enkelte indgår i, f.eks. familie- og fritidsliv, spiller en rolle for den erfaringsbearbejdning, der medvirker til den enkeltes meningsproduktion og identitetsdannelse. Individuel identitet og arbejdsfællesskabet med andre indgår således i et komplekst samspil med hinanden.
