Ny gennemrevideret udgave af klassikeren i den danske psykologiske litteratur. Esben Hougaards store oversigtsværk om psykoterapi udkom første gang i 1996 med en revideret udgave fra 2004. Denne 3. udgave af bogen er gennemgribende revideret og videnskabeligt opdateret med den nyeste forskning. Bogen er et forsøg på at gøre status over videnskabelige indfaldsvinkler til psykoterapi.
Bogen giver en samlet, integrativ oversigt over psykoterapiområdet, der går på tværs af de traditionelle terapiretninger. Det er en grundantagelse, at adfærd, kognition, emotion og interpersonelle relationer er centrale psykiske systemer i forbindelse med psykoterapi, og at de terapeutiske hovedskoler yder forskellige bidrag i forbindelse med særlige psykiske systemer.