Hannah Arendt (1906-1975) er en af de få store politiske teoretikere, som forsvarer politikkens værdighed. Hvor andre filosoffer har forsøgt at skrive sig væk fra det politiske og reducerer politik til moral, økonomi eller velfærd, så skriver Arendt sig ind i politikken for at forstå dens egenart. Det moderne menneskes tab af en politisk eksistens er det centrale problem, som Arendts værker forsøger at forstå.
Arendts interesse for politisk handling er et resultat af hendes personlige erfaring med nazismen som tyskfødt jøde og hendes studier af den nye totalitære styreform i Hitlers Tredje Rige og Stalins Sovjetunionen. Efter en studie af nazisten Adolf Eichmann bliver Arendt interesseret i tænkningens betydning i relation til, hvad hun kaldte -ondskabens banalitet-.
I denne bog bliver læseren introduceret til Arendts politikbegreb samt hendes analyser af revolutionære perioder, totalitarisme og ondskab.
